Mal din fortid, nutid og fremtid - og bliv klogere på dit liv
- Stine Munch
- 19. nov. 2024
- 2 min læsning
Opdateret: 20. nov. 2024

Hvorfor?
Når du erstatter ord med farver, former og linjer, kommer du i kontakt med nogle ubevidste sider i dig selv. Farver er udtryk for dine følelser - former og linjer fortæller noget om din indre tilstand. At male fortid, nutid og fremtid bringer dig altså i kontakt med dit levede liv, dit nuværende liv og det liv, som venter.

Hvordan
At udtrykke sig uden ord eller symboler, kræver, at du slår dit hoved fra. Overlad dig til hænderne, penselsstrøgene og de farver som kommer til dig. Du skal ingenting præstere udover at forbinde dig med dine forskellige livsperioder.
Måske vil det, som du maler begynde at forme din fortælling.
Hvis du starter med at male fortiden, vil du måske opleve, at du bringer dele af fortiden med ind i dit nutidsbillede og når du former din fremtid, vil du måske tage stilling til, hvad der skal med videre frem og hvad der ikke skal.
Tal med billedet
Når billederne er færdige, kan du begynde at kigge nærmere på dem. Hvordan adskiller de sig fra hinanden, hvordan fremstår farverne, bevægelserne og fladerne?
Sæt ord på det hele og overvej, hvad det fortæller om din fortid, din nutid og dine ønsker for fremtiden.
Processen er vigtig
Reflektér over processen. Den er nemlig lige så vigtig, som selve billederne. Du kan fx spørge dig selv: Hvordan havde jeg det, da jeg skulle vælge farver, var det let / svært? Hvorfor valgte jeg netop de her farver? Hvordan havde jeg det, da jeg skulle male de forskellige livsperioder - oplevede du modstand - tvivl, glæde, eventyr, frygt - eller ingenting? Din maleproces er vigtig. Den kan gøre dig klogere på dine mønstre og tendenser i livet.
Comments