top of page
Søg

Til dig som kæmper med eksamensangst

  • Forfatters billede: Stine Munch
    Stine Munch
  • 12. apr. 2024
  • 2 min læsning

 


Bliver du nervøs, når eksamen nærmer sig, eller føler du dig panisk måneder før? Bliv klogere på forskellen mellem almindelig nervøsitet og eksamensangst - og hvordan et samtaleforløb kan hjælpe, hvis du ikke kan styre dine bekymringer og angst.



Almindelig nervøsitet


Det er helt normalt - og faktisk godt på mange måder - at være nervøs før en eksamen eller en præsentation. Nervøsiteten sætter gang i produktionen af hormoner, der kan hjælpe dig med at tænke klart og præstere bedre. Hvis du føler sommerfugle i maven eller lidt sveden, er det bare tegn på, at din krop er klar til udfordringen. Det er helt naturligt og sundt at være nervøs inden en eksamen.


Eksamensangst


Hvis du føler dig fanget i en ond spiral af frygt og bekymringer flere uger eller måneder før din eksamen, lider du måske af eksamensangst. Det kan føles som om, du ikke kan kontrollere dine tanker, og angsten stjæler din koncentration og selvtillid. Tanker som "Tænk nu hvis jeg dumper?" eller "Hvorfor er jeg så nervøs?" kan forværre angsten og få tankerne til at løbe løbsk.


Det skal nok gå


Måske prøver du at berolige dig selv med positive tanker eller med meditation og gåture. Men måske opnår du kun kortvarig ro, fordi nye negative tanker fortsætter med at poppe op. Det føles som en popcornmaskine i dit hoved, der aldrig stopper.


Du er ikke dine tanker


I et samtaleforløb får du redskaber til at håndtere din eksamensangst. Du lærer at forstå, at du ikke er dine tanker, og at du faktisk kan kontrollere dit sind i visse situationer. På den måde kan du slippe af med bekymringerne og finde ro og overskud til at fokusere på det vigtige - din eksamen!


Jeg tilbyder et online samtaleforløb på 5 samtaler til dig, som kæmper med eksamensangst. Prisen er 3600 kr.


Du får konkrete redskaber og metoder, som du kan øve mellem samtalerne og som du kan bruge resten af livet til at finde ro og slippe din angst.


 
 
 

Yorumlar


bottom of page